DEN POLITISKE KANDESTØBE
Holdet bag forrige sæsons succesfulde version af Den Stundesløse er atter samlet på Folketeatret.
Kandestøberen læser også aviser og politiske håndbøger, så han er godt underrettet om indenrigs- og udenrigssager. Han er faktisk langt bedre egnet til at sidde med den politiske magt, end dem, der nu gør det. Hvis han selv skal sige det. Og blandt byens småhandlende vinder han tilslutning til sine holdninger.
Da det kommer den herskende magt for øre, at Kandestøberen smeder politiske rænker, føler de sig truet. Den mand skal standses! Han må bringes til indsigt om, at " et er et søkort at forstå, et andet skib at føre". Man kan ikke risikere, at Kandestøberens luftkasteller får grobund. Så han udnævnes - på skrømt - til borgmester, og overdænges med politiske sager, som han ingen forudsætninger har for at håndtere. Han vikles ind i et virvar af forklaringer og bortforklaringer, bilag, afsløringer og lokumsaftaler, der ikke holder vand i byretten.
Instruktion: Søren Iversen
Forfatter: Ludvig Holberg
Bearbejdelse: Thor Bjørn Krebs
Scenografi/kostumer: Stine Martinsen
Medvirkende: Henrik Kofoed, Mette Horn, Helle Dolleris, Søren Hauch- Fausbøll, Kristian Holm Joensen, Jesper Riefenstathal, Stine Schrøder Jensen, m.fl.