INFORMATION OM COVID-19 (opdateret 14/1 2021)

Roskilde Teater tager publikums og de medvirkendes sikkerhed og helbred meget alvorligt. Vi følger derfor situationen omkring coronavirus og de officielle retningslinjer.

Alle forestillinger er aflyst til og med søndag den 8. februar 2021.

Har du billet til en forestilling, som er blevet aflyst? Vent blot, du vil blive kontaktet!


Ofte stillede spørgsmål om Covid-19 retningslinjer for teaterforestillinger, hvor publikum sidder ned under forestillingen:

Hvor mange publikummer må vi være til en forestilling?

Forsamlingsforbuddet gælder ikke arrangementer, hvor publikum sidder ned. Så der må være op til 500 deltagere til det enkelte arrangement – inklusiv publikum, personale og optrædende.

 

Hvad gør Roskilde Teater for, at publikum kan gå sikkert i teatret?

Roskilde Teater følger til hver en tid sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger. Der er opsat håndsprit i publikumsarealerne og sørget for ekstra rengøring. Vi sørger også for, at der ikke opstår kødannelser ved knudepunkter, og at du kun sidder tæt med dine ledsagere. Få dage før du skal i teatret, vil du modtage en servicemail med de konkrete retningslinger for aftenens forestilling.

 

Hvad sker der, hvis Roskilde Teater må aflyse en forestilling eller et arrangement pga. coronavirus?

Hvis Roskilde Teater, på baggrund af myndighedernes retningslinjer, er nødsaget til at aflyse en forestilling eller et arrangement, vil du blive kontaktet af vores administrator. Vi beder dig om kun at henvende dig, hvis det er absolut nødvendigt og gerne på mail.

 

Kan jeg få refunderet eller byttet min billet, hvis jeg bliver syg med coronavirus?

Ja. Kontakt snarest administrator på info@roskildeteater.dk og aftal, om du ønsker billetten byttet til en anden forestilling eller pengene refunderet.

 

Hvordan sikrer Roskilde Teater, at der er afstand mellem publikum?

Ved hver forestilling har vi en løsning, som sikrer, at du kun kommer til at sidde sammen med dine ledsagere. Når du køber billet til en forestilling med nummererede pladser, er der på forhånd indlagt blokerende pladser, som sikrer behørig afstand mellem publikum. Desuden gennemgår vi salsplanen inden forestillingen og sikrer, at alle sidder med behørig afstand. Om nødvendigt kontakter vi enkelte publikummer og beder dem flytte til andre pladser i salen. Ved forestillinger uden nummererede pladser vises publikum på plads i salen af en repræsentant for Roskilde Teater. Skulle myndighederne komme med nye anbefalinger ift. afstand mellem mennesker, tilpasser vi løbende pladserne til det.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil se forestillingen, men er bange for smittefare?

Vi følger sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger og opfordrer dig til at gøre det samme for at undgå smitte.

 

Skal jeg have maske på, når jeg går i teatret?

Der er påbud om at bære maske (eller visir), når du ankommer til og forlader teatret, og når du færdes rundt i foyerområdet. Der er ikke maskepåbud, når du sidder i salen, men du er velkommen til at have den på, hvis du vil.

 

Kan jeg gå i teatret, hvis jeg er i særlig risikogruppe?

Vi opfordrer til, at du følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vurderer, hvad der er bedst for dig. 

 

Hvordan sikrer I, at der ikke er køer ved ind- og udgang, garderobe og toiletterne?

Roskilde Teater indretter publikumsområdet således, at det lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger og således at der ikke opstår køer ved og omkring knudepunkterne.  Vi er særligt opmærksomme på at skabe en tryg og sikker ankomst og afgang. Du får konkrete retningslinjer i den servicemail, som du modtager nogle dage før, at du skal i teatret.

 

Hvilke særlige retningslinjer vedr. afstands- og arealkrav skal grupper/institutioner/skoleklasser overholde?

Institutioner, skoleklasser, familiegrupper og vennegrupper m.m. der i forvejen har tæt kontakt, kan sidde ved sammenhængende sæder. Deltagerne vurderer selv, om de tilhører en gruppe.

 

Hvor mange publikummer må vi være uden for teatersalen?

I publikumsarealerne uden for teatersalen skal der være 4 m2 gulvareal for hver person. Dette er eksklusiv personale. Derfor lukkes I ind i teatret i grupper og følges ind i salen i grupper.

 

Hvor gælder retningslinjerne?

Retningslinjerne gælder alle typer teaterforestillinger, både indendørs og udendørs.



Herunder kan du læse et udpluk af Kulturministeriets retningslinjerne, der er gældende for inden- og udendørs arrangementer med fast eller midlertidig sædeopstilling:

·        Der kan maksimalt tillades et publikum på op til 500 personer i de enkelte sale eller det enkelte udendørsarrangement. 

·        Der må maksimalt tillades adgang for 1 publikum pr. 2 m2 gulvareal i salene. Gulvarealet opgøres væg til væg uanset inventar m.v.

·        Der må i publikumsarealerne uden for salene maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal (inkl. personale), hvortil der er offentlig adgang. Hertil medregnes ikke personer, der samtidigt opholder sig i salene.

·        Der skal holdes mindst 1 meters afstand mellem personer i det offentlige rum. Ved forestillinger, hvor publikum sidder med ansigtet i samme retning, måles afstand fra midten af stolesæder.

·        Anbefalingen om at holde mindst 1 meters afstand kan typisk håndteres ved at holde hvert andet sæde ledigt i fx en teater- eller biografsal.  

·        Grupper, der i forvejen har tæt kontakt, kan sidde ved sammenhængende sæder, også selvom der er mindre end 1 meter mellem dem. Dette gælder f.eks. familie- eller vennegrupper (inkl. skoleklasser).

·        Foyer og tilstødende publikumsarealer indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand på minimum 1 meter mellem hver person.

·        Institutionerne bør have fokus på styring af publikumsstrømme og i relevant omfang overvåge dette løbende. Især er det vigtigt at undgå omfattende køer ved indgange og til specifikke lokaler, og der kan med fordel ske køstyring f.eks. via nummersystem eller tydelig skiltning. Der bør være personale/vagter, der har til opgave at forebygge opbygning af tætte forsamlinger.

·        Der opretholdes minimum 2 meter til nærmeste publikum til de optrædende på scenen eller i orkestergraven.

Retningslinjerne kan læses i fuld længde på Kulturministeriets hjemmeside.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: www.sst.dk/corona


For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

ranktrackr.net