program


Den poetiske raptus

Den poetiske raptus

I anledning af 300-året for dansk teater opfører Folketeatret Ernst Bruun Olsens moderne klassiker om Holberg, teatertosser og kulturpolitik.

NB! Skal du have billet til børn og unge, vælges denne rabat i indkøbskurven

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Fredag, 25. November 2022 19:30

Pietismen har med Frederik den 4. ved magten kastet mørke over København, hvor den dogmatiske protestantisme råder i en stadig stærkere alliance mellem konge og kirke.

På teatret i Lille Grønnegade hersker der dog ufortrødent liv og glade dage under ledelse af den franske, flamboyante og fremsynede Monsieur Montaigu samt teatrets førstedame, Madame Montaigu.

I embedsboligen i Fiolstræde sidder Ludvig Holberg og holdes med selskab af husholdersken Madam Gelskirchen. Holbergs satiriske heltedigt Peder Paars er netop udkommet, og er, ifølge Holberg, misforstået af en håbløs anmelderstab tynget af tidens åndløshed og mangel på humor.

Netop Peder Paars giver Monsieur og Madame Montaigu anledning til at aflægge Holberg et særdeles vigtigt besøg. Teater[1]chefen har nemlig fået den kontroversielle idé at lade komedier opføre på dansk og opfordrer derfor Holberg til at skrive til teatret i Lille Grønnegade, som hidtil kun har spillet på fransk for det bedre borgerskab.

På trods af sit embede på det konservative Københavns Universitet tager Holberg udfordringen op, og går dermed i rette med det samfund, han selv regnes som en støtte af. Kultur for folket og komedier på dansk er en åbenlys trussel mod enevælden, men Holberg drages af teatrets frisind og opdager snart komediens oplysende og samfundskritiske kraft. Den poetiske raptus er uundgåelig, og Holberg suges ind i teatrets verden med den erotiske Madame Montaigu, bohemer, evighedsstudenter med hang til flasken, suffløren og altmuligmanden Rasmus – alle parate til at kæmpe for teatret og den frie tanke.

Holberg skrev på halvandet år i starten af 1720’erne ikke mindre end 17 komedier, som blev opført på teatret i Lille Grønnegade. Da Den politiske kandestøber havde premiere 25. september 1722, var det første gang man opførte en komedie på dansk.

I sæson 22/23 fejrer vi 300-året for dansk teater, som netop blev født med Holbergs politiske kandestøber. Ernst Bruun Olsens teaterstykke fra 1976 er ikke blot et fermt og vitalt portræt af vores største teatermand, Ludvig Holberg, og hans samtid, men også en påmindelse om kunsten og kulturens svære, men nødvendige rolle i samfundet og ikke mindst betydning for et oplyst verdensbillede.

FAKTA

• 2022 markerer 300-året for dansk teater. I denne festlige forestilling kan man opleve uddrag fra Den politiske kandestøber, Jeppe på bjerget og Jean de France. Hvad er mere oplagt end at fejre dette med en festlig forestilling om Ludvig Holberg og 1700-tallets teater?

• Geir Sveaass og Marianne Nilsson stod også bag forestillingen Den gerrige forrige sæson.

• Ernst Bruun Olsen var en af Danmarks førende dramatikere og var både instruktør og skuespiller.

 

Manuskript: Ernst Bruun Olsen

Bearbejdelse: Geir Sveaass, Kasper Wilton, Mette Borg

Dramaturgi: Ninette Mulvad

Instruktion: Geir Sveaass

Scenografi: Marianne Nilsson

Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz

Medvirkende: Anders Juul, Tom Jensen, Marie Louise Wille, Josefine Tvermoes, Jesper Riefensthal, Jeppe Ellegaard Marling, Niels Anders Manley og Simon Kongsted

PÅ PLAKATEN


Det legendariske hørespil MORDETS MELODI. Publikum overværer en underholdende og grotesk morsom ”optagelse”, hvor de fire skuespillere selv skal lave…

Tavs Neiiendams berømte hørespil skabte gys og rædsel, og endnu mere uhyggeligt blev det, da Bodil lpsen filmatiserede denne skræmmende…

Succesen fra Nørrebro Teater er nu på Turné. Poetisk og tankevækkende med genkendelige og ur-komiske situationer fra hverdage, både dem…

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.