program


Kroppen

Kroppen

En visuel og genrebrydende rejse gennem kroppen. Kropsfikseret dukketeater for voksne spiller med musklerne.

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Søndag, 21. Oktober 2018 19:30

Vi fødes alle med en krop. I en krop. En ydre skal, bygget af billioner af celler, der tilsammen udgør væsker, vener og sener. Knogler, som kan hele sig selv efter et brud. Muskler, der kan trænes og tones til at efterleve et kommercielt skabt ideal. Kønsorganer, der strutter af vellyst. Men hvad med den gamle krop? Den uhelbredelige krop. Den kunstige krop.

I Bådteatrets montage-forestilling Kroppen smyger tre dansere sig gennem en visuel iscenesættelse af det moderne menneskes forhold til sit eget – og andres – biologisk nedbrydelige hylster. Dans og dansere analyserer ikke kroppen videnskabeligt, men tematiserer den subjektivt: Hvordan visualiseres følelsen af at være syg? Hvordan mærkes energien bag et barns fysiske nysgerrighed? Hvad kan den perfekte krop egentlig?

Hvor stopper dukkeføreren?
Den menneskelige krop er levende; en funktionel sansemagnet, der konstant sender os signaler om sin egen tilstand. Men nogle kroppe er ikke kødelige; i stedet er de skabt af bomuldstråde, sirligt sammenspundet, og af lim og papmaché. Glasperleøjne. Påmonterede bryster og garnnøglehår. Dukkekroppe. Scenograf Kristian Knudsen har til Kroppen frembragt menneskelignende dukker, som ved første øjekast er forvekslelige med scenens dansere. Men kommer man tættere på, opstår tvivlen snart: Er det et dukkehoved på en mennesketorso – eller omvendt? Og hvem mangler det afrevne ben, der svinges gennem rummet? I en hasarderet tumlen, hvor hver muskel spændes, bevæger danserne sig ind i grænseområdet mellem egen og kunstig krop, mellem hud og stof, karton og knogler. Hvor stopper dukkeføreren, og hvor starter dukken?

Forvrængningsforestilling
KROPPEN er en genremæssig hybrid, en sjælden kombination af dans og dukketeater, der tilsammen udgør en syret forvrængningsforestilling. Tilskuerne konfronteres med korporlige umuligheder og mareridtskroppe i et opgør med samtidens ultrakommercielle krop og inviteres samtidig til at vende blikket indad. Er vi blot liderlige voyeurs, som vi sidder dér og betragter de kunstige kroppe vride sig i rampelyset? Lader vi os forføre af dukkernes døde kadavere fremfor at hylde det naturlige, det sanselige? Det levende.


Menneskekroppens overmand
Bådteatrets dansere og dukker tager den senmoderne krop under behandling; den lækre krop, den
dovne, den dysfunktionelle, den syge krop, den seksuelle og den gamle krop. Dukkers fysik er
vores kropslige overmand: Deres arme kan forlænges, hovedet kan dreje hele vejen rundt, kroppen kan pakke sig sammen og svæve, dukker kan ejakulere eller fødes på ny. Dukker kan udformes som mareridtsskikkelser med deforme proportioner – men de er kun brugbare, hvis nogen puster liv i dem. I Kroppen får hjertet, lungerne, ungdom og alderdom, forplantning og forfald deres helt egne stemmer gennem et fabulerende, grotesk dansesprog, som modigt udfordrer vores kropsfikserede samtids ensidige fokus på det sunde, smukke korpus.

 

"KROPPEN på Bådteatret er ikke til at komme udenom"

"I dansk teater puster instruktøren Rolf Heim liv i dukker, så det giver hede drømme og forvrængede mareridt. For Rolf Heim er det underbevidstes vogter. Han lader enhver kropslig illusion dukke op som en scenisk vrangforestilling."

Anne Middelboe Christensen, Information

Medvirkende: Henriette Aarup, Pernille Nedergaard Haugesen, Tora Balslev Jespersen

Instruktør: Rolf Heim.

Fra 15 år

Varighed 65 min.

www.baadteatret.dk



Aktuelt


Tavs Neiiendams berømte hørespil skabte gys og rædsel, og endnu mere uhyggeligt blev det, da Bodil lpsen filmatiserede denne skræmmende historie i 1944.

PÅ PLAKATEN


MORDETS MELODI

Introduktion kl. 18.30 ved Rikke Rottensten

Tavs Neiiendams hørespil skabte gys og blev mere uhyggeligt da Bodil Ipsens filmatiserede historien i 1944. Du skal nu overvære…

Succesen fra Nørrebro Teater er nu på Turné. Poetisk og tankevækkende med genkendelige og ur-komiske situationer fra hverdage, både dem…

Det legendariske hørespil MORDETS MELODI. Publikum overværer en underholdende og grotesk morsom ”optagelse”, hvor de fire skuespillere selv skal lave…

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.