Tag med på en visuel og sanselig teaterrejse ind i den dementes hjerne.En far. En søn. En datter. En neurolog. Fire mennesker forsøger at finde mening i demenssygdommens kaos.
Faderen får stillet en demensdiagnose og kastes ud på totalt ukendt grund med børnene som magtesløse vidner. Børnene må overskride alle grænser i en umulig kamp mod en sygdom, man kun forgæves kan forsøge at forstå. De må på faderens vegne tage beslutninger, der fratager ham myndigheden over sit eget liv for at kunne finde vej i en forvirrende og kaotisk virkelighed.
Sygdommen er hele tiden til stede i et kaotisk kosmos, som en uberegnelig og uforudsigelig, kropslig,visuel kraft i form af dansere, der forvrider virkeligheden og forvirrer i poetiske hallucinationer.
Det indtil dato bedste demensteater jeg har set – og faktisk har der været en række fine forestillinger. ”Med sne” viser på en poetisk og saglig måde den vej, måske 60% af menneskeheden skal gå, når alderen sætter ind i hjerneregionen og lidt efter lidt sløver og udvisker nogle af centrene.
Kulturkupéen, 27. november, 2016
Medvirkende: Henning Jensen, Kirsten Olesen, Maria Riossing og Peter Christoffersen
Dansere: Snorre Jeppe Hansen og Nelson Rodriquez-Smith
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
http://video.kglteater.dk/med-sne-turne
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/skuespil/med-sne/