
Barberen i Sevilla
Rossinis BARBEREN I SEVILLA er en af verdens mest elskede og oftest spillede operaer. En ægte italiensk komedie. Spændende nordisk cast af sangere.
Rossinis BARBEREN I SEVILLA er en af verdens mest elskede og oftest spillede operaer. En ægte italiensk komedie. Spændende nordisk cast af sangere.
Med BARBEREN I SEVILLA skabte Rossini et mesterværk af en komisk opera, der holder sig lige så frisk som ved premieren i Rom i 1816. Den har lige siden været et af de mest populære og succesrige værker i operaverdenen og er en af de mest spillede operaer på Det Kongelige Teater.
Handlingen kort er, at grev Almaviva er forelsket i den skønne Rosina. Den opfindsomme barber Figaro hjælper Almaviva med at snyde doktor Bartolo, Rosinas formynder, som vil have Rosina og hendes arv for sig selv. Efter mange forviklinger og forvekslinger ender alt godt og greven får sin Rosina med uvurderlig hjælp fra Figaro.
I denne klassiske operaopsætning kan de nye, unge operainteresserede virkelig få sig én på opleveren. I vil møde de traditionelle figurer: Den gamle sure doktor Bartolo, de unge forelskede – Rosina og grev Almaviva og endelig barberen Figaro, som til syvende og sidst sørger for, at de unge får hinanden og den gamle får sig en lang næse. Et klassisk øjeblik fra en hvilken som helst buffo-opera er, når den gamle siger: ”Mig narrer ingen”- så er han selvfølgelig narret!
Vi synger på dansk og satser på at bevare nogle af de gode gamle danske udtryk i vores danske oversættelse. Vores sangere akkompagneres af vores skønne orkester, bestående af klaver, violin, cello og klarinet, der virkelig får Rossinis musik til at stråle.
Medvirkende: Josefine Andersson, Frederik Rolin, Petter Moen, Guido Paevatalu, Niels Jørgen Riis, Hans Lawaetz og Joel Kyhle
Kapelmester: Leif Greibe med kvartet
Instruktion og scenografi: Guido Paevatalu og Oliver Luca Riis
Produktion: Guidopera
Varighed: 2 timer 20 minutter incl. pause
Køb medlemskab og få abonnementspris, hvis du bestiller billetter til mindst 3 voksenforestillinger. Der skal købes ét medlemskab pr. abonnent.
Fortælleteater. Alene på scenen fremfører André Andersen Astrid Lindgrens gribende eventyr.. Aldersgruppe fra 8 år.
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.