Gadeteater juli og august 2026

GADETEATER

JULI

FUSSKOPF

ONSDAG 15. JULI KL. 16

Teatret Fyren og Flammen

Stændertorvet (bedst fra 2 år)

FUSSKOPF er en mand med fem fødder, der elsker at danse, hoppe, løbe og gå. Alt, hvad man kan gøre med sine fødder, undersøges grundigt. Forestillingen er uden ord med sanserne sammen med de allermindste. Når musikken spiller, er det svært at sidde stille. Men det behøver man heller ikke.

 

ENGLEAGTIG

ONSDAG 22. JULI KL. 16
Kompagni 47

Stændertorvet (bedst fra 5 år)

Tre skønne engle klækker fra ét æg. Med skæve vinger, stædige ben og masser af hjerte danser de ind i livet. Her mødes moderne dans, dristig akrobatik og teatralsk charme i en hvirvelvind af sjove sammenstød og store følelser. ENGLEAGTIG er nærvær, charme, gak og glimt i øjet – en himmelsk oplevelse i børnehøjde.

Fotos: Simon Dokkedal

 

MISS MARGHERITA

ONSDAG 29. JULI KL. 16

Cie Tita8lou (CH)

Stændertorvet (for alle)

En hyldest til den italienske pizza. Med en kagerulle i hånden og en gul cykel ved sin side, forvandler MISS MARGHERITA opskrifter til bekendelser og jonglerer med både ingredienser og minder. Med akrobatik, jonglering, humor og et strejf af italiensk drama er MISS MARGHERITA sprød, varm og umulig ikke at elske.

 

AUGUST

 

DR JONES AND PROFESSOR BARNARD’S MEDICINE SHOW

ONSDAG 5. AUGUST KL. 16

Jones and Barnard (UK)

Stændertorvet (for alle)

To selvudnævnte mirakeldoktorer stiller deres omrejsende klinik op, fuld af vidundermidler, musik og komiske behandlinger. En satirisk og interaktiv gadeteaterforestilling, hvor latter, improvisation og falsk medicin går hånd i hånd. Det er en fryd at opleve de to for fuld udblæsning.

 

GRAND DANOIS

ONSDAG 12. AUGUST KL. 16
DYNAMO & Cirkus GrandDanois
Stændertorvet (bedst fra 5 år)

En ganske vidunderlig og anderledes cirkusforestilling. De fire optrædende viser flotte og lidt gakkede cirkusnumre med musik og fandenivoldsk humor. Finurlige påfund på højt artistisk plan – alle fremført på stærkt teater- og musisk niveau og altid med et lunt glimt i øjet. Vi elsker den forestilling.

 

KING LEAR

ONSDAG 19. AUGUST KL. 16

Teater Passepartout

Stændertorvet (bedst fra 6 år)

Dukketeater i verdensklasse, hvor grydeskeer forvandler sig til prinsesser og gamle dåser springer ud som riddere. Med fagter, mimik, lyde og stemningsfuld jazz leverer de to dukkeførere en intens Shakespeare-fortælling i mange lag. Forførelse, grådighed, kærlighed og først og fremmest en drabelig kamp om arveretten til Riget.

Fotos: Søren Hasselgaard

 

SKØRE STRØMERE

LØRDAG 29. AUGUST

Dansk Rakkerpak
Rabalder Festival i Musicon (for alle)

SKØRE STRØMERE patruljerer til Rabalder Festivalen til fods, til hest og på tandem. De sætter ind overalt, hvor der skal strammes op på lov og orden. SKØRE STRØMERE skyr ingen midler, når det gælder landets sikkerhed. Forkælede børn, utilstrækkelige voksne og andre kriminelle kan bare vente sig, når ”strømerne” er iblandt dem.

Foto: Jan Christensen

 

 

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.