
Fortælleteater. Alene på scenen fremfører André Andersen Astrid Lindgrens gribende eventyr.. Aldersgruppe fra 8 år.
Velkommen til Kongelunden med musik, sang og højt humør! De to ungkarle sporvognskonduktør Svendsen og Vognstyrer Iversen konkurrerer om kvindernes blikke, mens de synger Sven Gyldmarks elskede sange.
Præstesønnen Peter Andreas Sidenius vil være ingeniør og flytter til København i en indædt tro på, at han er skabt til noget større. Han kalder sig Per, og han afskyr sit efternavn! Bliver han nogensinde fri – og lykkelig?
Forestillingen er et gennemmusikalsk portræt, der tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals hudløse beretning om at vokse op i de store samfundseksperimenters tid. Med KLØVEDAL slippes hippierne og kollektivisterne løs.
En musikalsk-solo-cabaret om tidens hotteste emner: klimakrise, politikerlede, krig og fake news, Midt i denne kakofoni af vris, had og udskamning råber en mere end midaldrende privilegeret mand: SÅ SLAP DOG AF!
Ungdommelig kådhed, spirende seksualitet og tilfældigheder til en fest vender op og ned på Najas liv. Den ene dag vellidt pige i 9.a, den næste dag stjerneluder. Det starter i klassen under et oplæg om Krystalnatten i 1938 …
En virkelig morsom og også gravalvorlig komedie om lysten til at blive skilt efter 50 års ægteskab – hvis man da kan få lov af de voksne børn. Spørgsmålet om, hvad kærlighed egentlig er, bringes i spil, og ingen har svarene.
En medrivende musikalsk forestilling om Kai Normann Andersen på Gjorslev Gods og flugt fra Gestapo. Forestillingen følger de virkelige begivenheder, og vi hører PH`s tvetydige tekster, som Kai Normann har sat musik til.
En farverig og fabelagtig fejring af livet i al sin pragt.
En hoppende, poppende teaterforestilling om at være helt sin egen både alene og i fællesskaber. Alder 4-7 år.
Unge, usikre mænd og internettet er en farlig cocktail.
Med afsæt i nutidens misogyne influencers og deres grooming af unge mænd blander forestillingen musik, dramatik, fysik og thriller i en intens crossover
Kom med ned under vandet, mellem de vuggende vandaks og oplev haletudsen Myrs forunderlige forvandling fra lille til frø. Sanseligt billedkunstteater for de mindste. Alder 2-5 år.
Forfatteren Thomas Korsgaard debuterer som dramatiker med komedien SAT I VERDEN. Forestillingen kredser om venskaber, familieforøgelser, ensomhed og opreklameret ret til at være single. Nyskrevet dansk dramatik.
En historie, der efterhånden har fornøjet mange generationer, om de to frække tandtrolde, der huserer i Jens´ tænder. Alder 4-8 år.
STOLT er en musikalsk kærlighedserklæring til danskheden i al sin mangfoldighed. Forestillingen er baseret på designeren Nicholas Nybros spektakulære folkedragter. Sangene er skrevet af Katrine Muff og Lone Hørslev.
En vild og samfundsaktuel, humoristisk tour de force om udbytteskandalen. Dybdeborende journalistik, satire og musik med Ina-Miriam Rosenbaum i alle roller. Hvad gør det, at man snyder lidt, når ingen opdager det?
En true crime historie fra en fredelig lille by i 1626, udødeliggjort af Steen Steensen Blicher. Præsten skændtes med sin karl, som nu er sporløst forsvundet. Efterforskningen får skeletterne til at vælte ud af skabet.
One-man-show med skuespiller og komiker Søren Ruby
Ingen jul uden Cirkeline i Roskilde Teater. Juleeventyret om Cirkeline og den dag hun sammen med musene Ingolf og Frederik får gjort de sidste julegaver klar, hentet juletræ og fremtryllet en stjerne til toppen af juletræet. Alder 3-8 år.
I denne smukke og foruroligende soloopera får selvskadere, misbrugere, misbrugte, racister og andre af internettets ensomme eksistenser en stemme. LOL består af 10 sange baseret på virkelige opslag på sociale medier.
Teater Patrasket har taget fat i endnu en håndfuld historier af Kim Fupz Aakeson: Om børn med svære tanker, om sære ting, der sker – og altid med noget, der løser sig til sidst. Fem vedkommende og vigtige fortællinger med kærlighed som den røde tråd. Alder fra 5 år.
En stor historie om to helt almindelige menneskers vej gennem livet i sorg og glæde og om modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder. En rørende historie om tro, håb og kærlighed.
De populære bøger ”SALLYS FAR” er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange. Alder: fra 4 år.
KRIGSBØRN er en gribende og livsbekræftende forestilling om børn som ofre. Den skaber debat, behandler menneskets møde med det umenneskelige og rammer direkte i hjertet – men giver også plads til smil og latter.
Med afsæt i Shakespeares Richard III om magtens destruktive potentiale og ambitionens mørkeste sider sætter TEATERGRAD spot på tidløse magtstrukturer og tvivlsom loyalitet i den danske magtelite anno 2025.
En musikalsk western-farce, hvor alle cowboy-klicheer vendes på hovedet. Forvent alt fra knaldende skuddueller til forvekslingskomedie - tilsat Figaros særegne komik, musik og sange.
Endnu en poetisk og musikalsk forestilling fra Riddersalen om at undre sig over verden omkring os. Alder 1 1/2 - 4 år.
En absurd og tragikomisk klassiker om den beslutsomme optimist Winnie, der muntert og ufortrødent sludrer og sladrer løs trods det faktum, at hun langsomt synker længere og længere ned i den møgbunke, hun sidder fast i.
En mystisk karakter sætter en kvinde på prøve nat efter nat og rusker op i hendes ellers trivielle tilværelse.
WAKE UP! er en ordløs, komisk og poetisk forestilling, der stiller spørgsmål om identitet, frygt og længsel.
Kom indenfor i BRUNOS BODEGA og mød SønderJytte, Klåge, Allan Pisbows og alle de andre, der er lige så faste som resten af inventaret. Et morsomt, musikalsk og kærligt portræt af de brune værtshuse, der stadig bliver færre af.
Rossinis BARBEREN I SEVILLA er en af verdens mest elskede og oftest spillede operaer. En ægte italiensk komedie. Spændende nordisk cast af sangere.
Det Kgl. Teaters forestilling bygger på Katrine Marie Guldagers anmelderroste og samfundsspidende roman om selvværd, sorg og omsorg som teater med Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze.
En hyldest til en opvækst med en far, der har et sind, der nogle gange er uendeligt højt oppe at flyve og andre gange er ubærligt tungt. Smuk, poetisk og tankevækkende scenekunst, hvor iscenesættelsen er visuelt stærk.
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.