program


Koppel & søn synger de store mestre

Koppel & søn synger de store mestre

De store mestre, det skal opleves, det skal nydes! Vær forberedt på en absolut anderledes koncertform, i teaterregi, en oplevelse af næsten Tati'ske dimensioner, en forestilling, der samler folk i alle aldersgrupper.

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Søndag, 20. Oktober 2024 15:00

“Dette kan ikke beskrives … det skal opleves!”

Jonathan og Thomas Peter Koppel har allerede trådt op sammen henved 150 gange. Deres seneste indspil er et potpourri kun til benefice for de fornemste af melodimagerne inden for den klassiske verden og deres opusser af absolut ædleste støbning.

Og de er der allesammen: Bach, Beethoven, Brahms, begge Strauss´erne, Schubert, Schumann. Mozart selvfølgelig. Men også nordiske islæt som Sibelius, Grieg og Carl Nielsen. Det synes også helt rigtigt, at barnebarnet henholdsvis oldebarnet fortolker ham, der satte det hele i gang i familien, Herman D. Operaen repræsenteres af støvlelandets ikoner, Verdi og Puccini, og producenten fra OperetteKompagniet kan heller ikke andet end give en smagsprøve på flere af trefjerdedelstaktens førende på feltet.

Vær beredt på en absolut anderledes koncertform, i teaterregi, en oplevelse af næsten Tati´ske dimensioner, en forestilling, der samler folk i alle aldersgrupper. Med blot to sangere, en pianist og en guitarist, personificeret gennem forskellige karakterer og små overraskende sketches, tages publikum ud på en rejse, hvor der er noget for både øjne og ører, lige dele tårefremkaldende og lyttefrydende.

Koppel & Søn præsenteres f.eks. i gang med at binde kjolesættets butterfly og arrangere manchetknapperne til Saties Gymnopedie, forinden har de to instrumentalister givet en uimodståelig Bolero af Ravel efter en entré, der sætter lup under hver deres særlige tilgang til faget - den ene fortravlet og lettere klodset, den anden korrekt og pligtopfyldende, sammen virtuose i fremførelsen af musikkens budskab.

Senere søger tenorerne én gang for alle at synge enhver truende virus væk i en hæsblæsende udgave af Nessun dorma, som man aldrig har hørt den før. Og kender du den guitarkoncert, der har den mest gudsbenådede melodi og sagtens kan stå sig i en såkaldt “mash-up” med Bachs udødelige tema fra Goldberg-Variationerne?

Kvartetten når op på mere end fire håndfulde mestre, endnu flere toner ud undervejs fra den medbragte soundboks - og løjerne omkranses desuden af et fint scenisk set-up med pynt og rekvisitter, der kommer ind handy her og der.

En oplysende, lidenskabelig og rørende seance synes i vente i dette selskab, både hvad angår aftenens optrædende og mastodonterne fra fordums tid. Gammel, genial musik overført i vort tidsperspektiv, vedkommende og sjovt, uden at gå på kompromis med det kvalitative og egenarten!

Der vil være salg af kaffe og kage fra kl. 14.

Medvirkende: Jonathan Koppel & Thomas Peter Koppel (tenorer), Miles Lallemant (piano) og Allan Sjølin (guitar)

Producent: OperetteKompagniet

Aktuelt


"1991" er en hyldest til dette bemærkelsesværdige år, hvor rocken blev sluppet fri og mesterværker skabt. Over 30 hits præsenteres med sjove optrin og historier af stærke sangere og musikere.

HMS PINAFORE er på vej mod fjerne galakser efter en større ombygning. Gilbert & Sullivans dejlige musik er med ombord. Efter en tur i Figaros komiske vridemaskine er der garanti for en morsom og musikalsk aften.

En musikalsk forestilling i lyst og nød med Ann Mari Max Hansen og Tommy Kenter

PÅ PLAKATEN


RÆK MIG DIN HÅND

Fortællekoncert om danmarkshistoriens vildeste kunstnerpar.

"Ræk mig din hånd – romantisk fortælling om Anne Marie og Carl, der tilfældigvis var kunstnere."
"Storyteller Maria Junghans…

Papkasser er ikke kun papkasser – de kan skabe verdener. En forestilling for de helt små om legens uendelige muligheder.…

Usædvanlig frit efter Gilbert og Sullivan

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.