GADETEATER I JULI OG AUGUST 2024

PÅ GENSYN I SOMMEREN 2025

Igen i år har Roskilde Teater fornøjelsen i samarbejde med Roskilde Kommune at præsentere en perlerække af gadeteater-forestillinger for børn, unge og voksne.


Zap Showteater MR. ZAP THE CLOWN
Onsdag den 17. juli kl. 16.00 i Palæhaven



På sin egen morsomme, finurlige og publikumsinddragende facon udforsker forestillingen MR. ZAP THE CLOWN den kendte Murphys lov, som i al sin enkelthed lyder: ”Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.”

I Asgers skikkelse af klovnen Zap fører han os gennem en rejse, der lærer os, at selvom du forsøger dig, og det går galt, så skal du ikke være bange for at prøve igen. For ved du hvad? I sidste ende skal du nemlig nok finde ud af, hvad du er god til og lykkedes med det.

”Zap Showteater holder med stor professionalisme børnene i sin hule hånd, og alle bliver siddende, til de er sikre på, at nu er forestillingen helt slut, hvor endda de sidste har svært ved at løsrive sig. Zap Showteater formår at henrykke alle i publikummet, og Børnekultur Lolland giver de varmeste anbefalinger med på vejen”

Forestillingen er egnet til børn fra 4 år og deres voksne

Af og med: Asger Gomez Frøkov
Konsulent: John Paul Cook
Varighed: 40 minutter


Teatret Glimt CAMELIORQUESTRA 2.0
Onsdag den 24. juli kl. 16.00 på Stændertorvet



Dagens gadeteater er en kombineret koncert- og nycirkusforestilling. En forestilling hvor alt kan ske, og musikerne bogstavelig talt flyver rundt, mens de spiller. Musikerne er alle vanvittigt dygtige akrobater, og deres fusion af nordisk folk-funk-gypsy-funk sætter pulsen i gang, mens akrobatikken skaber humoristiske, rørende, imponerende og nervepirrende øjeblikke. Den kollektive skaberkraft hos de frygtløse cirkusartister får frit spil i et univers med skæve eksistenser, store drømme og poesi. En forestilling, hvor alle kan være med!

Forestillingen er egnet til alle voksne og til børn fra 4 år og op.

Medvirkende:
• Kajsa Bohlin – danser/akrobat, cyr wheel, sang og keyboard
• Mikkel Hobitz – partnerakrobat, hårhænger, kinesisk pæl, slap line, trommer og guitar
• Ida Langkilde – partnerakrobat, håndstandsartist, kinesisk pæl og alt-saxofon
• Joel Degerfeldt – partnerakrobat, cyr wheel og ukulele
• Lars Lindegaard Gregersen – slap line, kinesisk pæl, bas- bariton- tenor og sopran-saxofon

Instruktør mv.: Forestillingen er skabt kollektivt af de medvirkende
Kostumer: Camila Sarrazin
Varighed: 45 minutter


Arctic Ensemble (FIN) ADRIFT
Onsdag den 31. juli kl. 16.00 på Stændertorvet



En lille sejlbåd har lagt til i havnen, og to sejlere byder publikum velkommen ombord på deres sejlbåd. I denne fysiske forestilling ’Adrift’ bliver publikum taget med på et episk sejlads-eventyr, som kan nydes uden at få våde fødder.

Hvad byder havet på af ukendte skatte, spændende eventyr, uforudsete udfordringer og mystiske havdyr? Og hvad vil det egentlig sige at være sejler?

Ved brug af performernes egne kroppe, imponerende akrobatik og humor bliver havets fascinerende univers undersøgt, og sejlerlivet udforsket og fortolket.

Om kompagniet
Arctic Ensemble er et finsk cirkuskollektiv stiftet af ambitiøse akrobater i 2018. Siden da har de turneret rundt om i verden og optrådt sammen og hver for sig i over tusind gange. Denne internationalt prisbelønnede gruppe er kendt for deres overbevisende og meget akrobatiske forestillinger. De værdier, Arctic Ensemble ønsker at bringe overalt, er teamwork, selvforsyning, at gøre kunsten tilgængelig og vigtigst af alt kvaliteten af vores arbejde, på OG uden for scenen.

Forestillingen er egnet for alle, både børn og voksne.

Performere: Pihla Ojala og Ilkka Kemppinen
Varighed: 20 minutter


Compagnie Mobil (NL) SULKY M1
Onsdag den 7. august kl. 16.00 på Stændertorvet



Fyldt med entusiasme og gåpåmod forsøger han, chaufføren i minibilen SULKY M1, at charmere en kvinde. Han ser ud til at have alt under kontrol. Men selv gode forberedelser kan fejle.

Pludselig fyldes hans lille bil med røg, og han prøver desperat at redde situationen og gøre et godt indtryk. Han har tilsyneladende tænkt på alt - en kop kaffe, en middag for to, blomster… men alle hans anstrengelser synes dømt til at mislykkes.

SULKY M1 er en sjov, romantisk, overraskende og hjertevarm forestilling for hele familien.

Om kompagniet
Compagnie MOBIL er et Hollandsk teaterkompagni, der laver mobilt, nonverbalt teater til det offentlige rum, med et væld af overraskende specialeffekts, der giver deres forestillinger både humoristiske og dramatiske elementer.

Forestillingen er egnet til voksne og børn i alle aldre.

Instruktør: Aat Dirks
Medvirkende: Aat Dirks
Inspiration: Theo Jansen
Udefra øje: Rutger Buiter, Goedkoop Cabaret
Scenografi og kostume: Carina de Wit
Varighed: 30 minutter


Dansk Rakkerpak BALDER OG DRAGEN
Onsdag den 14. august kl. 16.00 på Stændertorvet



På sit dødsleje gør Balders far ham arveløs. Balder pakker sin luth og sine få ejendele og drager til den store by. Inden for murene hersker kongens soldater. Der er præster og prædikanter, men intet arbejde at få. Balder er sulten og fortvivlet, men så går et gardin til side, og han ser den skønne prinsesse. Balder sætter sig og spiller romantiske toner. Prinsessen hører ham og bliver smaskforelsket.

Dagen efter er der ridderturnering. Præmien er prinsessen og det halve kongerige, men først skal en frygtelig drage bekæmpes. Ved skæbnens ugunst (eller gunst) får Balder distraheret en ridder, der mister sit hoved. Kort tid efter er Balder blevet væbner for turneringens vinder og på vej ud for at slå dragen ihjel...

Forestillingen er et magisk udendørs middelalderspil for voksne og børn fra 6 år.

Medvirkende: Bastian Popp, Niels-Peter Kløft, Søren Møller Pedersen og Niels Grønne
Instruktion: Niels Grønne og Troels Hagen Findsen
Historie: Niels Grønne og holdet
Dramaturg: Jane Rasch
Scenograf: Christian Q. Clausen
Komponist: Bastian Popp
Kostumer: NadjaViga V. E. Jensen
Varighed. 60 minutter


Teatret Fyren og Flammen KEJSERENS NYE KLÆDER
Onsdag den 21. august kl. 16.00 på Stændertorvet



For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for at blive pyntet. Sådan starter det vidunderlige eventyr om Kejseren, som er så fokuseret på sit eget udseende, at han slet ikke opfatter, at to svindlere er i gang med at bedrage ham og hele hoffet.

Svindlerne foregiver at væve et sæt tøj, som aldrig er set magen til. Hvis man ikke kan se det, er man enten dum eller duer ikke til sit arbejde. Indtil en lille uskyldig dreng, vækker alle sammen ved at sige ”Han har jo ikke noget tøj på”.

Forestillinger er en tour de force, som med megen humor jagter de forfængelige og svindlerne.

Forestillingen er egnet til børn fra 3 år og op og deres voksne

Medvirkende: Birger Bovin og Christian Rossil
Scenograf: Tanja Bovin
Instruktør: Henriette Rosenbeck
Varighed. 30 minutter


Freestyle Phanatix FREESTYLE SENSATION
Lørdag den 24. august kl. ca. 15.30 på Musicon ved Rabalder-festen



Med forestillingen FREESTYLE SENSATION har Kim Bøytler, i samarbejde med danserne, skabt en koreografi, der dels udforsker hiphop-kulturens oprindelige rum som uformel gadekultur - hvor konkurrence, interaktivitet og humor står i centrum - og dels åbner op for poesi og nærvær som et overset potentiale i hiphop.

Forestillingen er bygget op over det modsætningspar, som har præget hiphop-kulturen, siden den begyndte at begå sig på de bonede gulve og i teatersalene, nemlig status og ekvilibrisme versus udforskning af menneskelig eksistens.

”Fred, Enhed, Kærlighed og Morskab” er Hip Hop’s grundlæggende budskab. I denne nye forestilling går deltagerne meget længere og sætter både Breakdance, Rap, Beatboxing og Streetdance sammen og skaber dermed et stærkt show, som spiller helt vildt godt sammen med performerne. To af artisterne i denne forestilling er med på det svenske OL-hold i Breakdance.

Forestillingen er egnet til voksne og til børn fra 6 år og op

Medvirkende: Maurizio Adone, Philip Nordström, Ferhat Düz, Arturo Castillo, Viktoriia Lie og Afrik Lopez
Produktion: Kim Bøytler / Freestyle Phanatix
Musik: Maurizio Adone & Philip Nordström
Varighed: 40 minutter


Teater Flyvende Prinsesse GRÆSHOPPESALSA
Onsdag den 28. august kl. 16.00 i Palæhaven



Den lille græshoppe Grethe elsker at hoppe og har ikke tid til at sidde stille og lytte til det, de voksne græshopper siger.

Men en dag kommer hun til at lave et kæmpespring, og farer vild i den vide verden, som er både sjov, skræmmende og ensom. Heldigvis vil hendes gode venner, de langsomme snegle, gerne hjælpe – hvis de altså kan følge med….

GRÆSHOPPESALSA er en musikforestilling om græshopper, fællesskab og ensomhed - og om at finde hjem til sig selv.

Publikum synger med hele vejen gennem historien, og efter forestillingen er det muligt for børnene at prøve forestillingens forskellige instrumenter og lyde.

”Dorte Abrahamsen er en rigtig fortæller. Hun kigger ud over tilskuerne med et blik, så man fornemmer, at om lidt kommer der en god historie. Og det gør der så. Endda en historie, som tilskuerne gerne må deltage i, for ’Græshoppesalsa’ er både en teaterforestilling om en overordentlig stædig græshoppe – og en koncert, hvor ungerne selv må synge med.”
Teateravisen

Forestillingen er særlig egnet til børn fra 4 – 9 år og deres voksne

Idé, tekst, musik og medvirkende: Dorte Abrahamsen.
Instruktion: Jacob Stage
Instrumenter & scenografi: Ruud Dekker
Varighed. 35 minutter


Asguer Zap Showteater MR. ZAP THE CLOWN 17/7 // Teatret Glimt CAMELI ORQUESTRA 24/7 // Arctic Ensemble (FI) ADRIFT 31/7 // Compagnie Mobile (NL) SULKY M1 7/8 // Dansk Rakkerpak BALDER OG DRAGEN 14/8 // Teatret Fyren og flammen KEJSERENS NYE KLÆDER 21/8 // Freestyle Phanatix FREESTYLE SENSATION 24/8 // Teater Flyvende Prinsesse GRÆSHOPPESALSA 28/8

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.