Et tysk liv
Oplev Kirsten Olesen som Joseph Goebbels sekretær i en stærk solopræstation, der indbragte hende Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i 2021. En enestående og rystende teaterdokumentar.
Læs mere
-->
Oplev Kirsten Olesen som Joseph Goebbels sekretær i en stærk solopræstation, der indbragte hende Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i 2021. En enestående og rystende teaterdokumentar.
Læs mere
Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk
Dato for seneste arrangement: Torsdag, 02. Februar 2023 19:30
Brunhilde Pomsel sad i førerbunkeren, da de sovjetiske tropper stod i Berlins gader. Hun flygtede ikke. Efter 70 års stilhed lader Brunhilde Pomsel sig i 2013 interviewe til dokumentarfilmen Et tysk liv. I en alder af 103 år giver hun sit enestående vidnesbyrd om et liv før og under krigen tæt på en af verdenshistoriens største forbrydere, nazi-regimets propagandaminister, Joseph Goebbels.
Vi drages ind i Pomsels fortælling om en opvækst i skyggen af 1. verdenskrig, der ødelagde den tyske stat. Vi hører, hvordan hun først blev stenograf og sekretær for en jødisk forretningsmand for siden at arbejde i propagandaministeriet og endelig, i krigens sidste dage, i bunkeren under Berlin. Stillet over for et publikum sættes hendes hukommelse på prøve. Mens hun fortæller sin historie, slår den kollektive fortrængning revner. Kan ét menneske påtage sig skyld for et samfunds forbrydelser? Og er frygten for, at historien gentager sig overdreven?
Mødet mellem fortiden og nutiden giver os mulighed for at overveje vores eget moralske kompas og stille os selv spørgsmålet: Har vi et personligt ansvar for verdenshistorien?
Baseret på dokumentarfilmen Et tysk liv af Christian Krönes, Olaf Müller, Roland Schrotthofer og Florian Weigensamer, Blackbox Film & Media Productions blackboxfilm.at
Anbefales fra 15 år.
Medvirkende: Kirsten Olesen
Iscenesættelse: Liv Helm
Scenografi, lys- og videodesign: Mårten K. Axelsson
Lyddesign: David Andreas Hjerting
Oversættelse: Anita Bay Bundegaard
Oversættelse: Christian Bundegaard
Varighed: 1 time og 35 minutter uden pause
Producent: Det Kongelige Teater
Juleeventyret om Cirkeline og den dag hun sammen med musene Ingolf og Frederik får gjort de sidste julegaver klar, hentet juletræ og fremtryllet en stjerne til juletræet. Alder: fra 3 år.
En dukketeaterforestilling om at være den man er på trods af gruppe- og forventningspres og blodig tyrefægtning. Ferdinand tør være den han er, træde ud af ræset, læne sig tilbage og bare nyde roen. Fra 4 år.
Dans om øjeblikket før alt bryder sammen. Med poesi og humor skildres den kropslige følelse af at leve på kanten af et kollaps. Panik, angst, frisættelse og håb om, at nogen gør noget. Intro v/ Peter William.
Højaktuel satirisk samtidsdramatik om oprustning og den danske forsvarsvilje. Forestillingen bliver til i en tid, hvor krigen er et vilkår…
En musikalsk, sjov og levende familieforestilling med nyskrevet musik af Anne Linnet og Dorthe Gerlach om danske kvinder, der havde…
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.