program


Hvis jeg var en hund

Hvis jeg var en hund

Leonard er så bange for hunde, at han til sidst selv ønsker at blive en stor stærk hund… En humoristisk og livsbekræftende fortælling om at vove pelsen, selv om man er bange. Alder 3-9 år.
 Læs mere

Billettyper


110.00 kr.
Billet

Dato



 

Leonard ved alt om hunde, og han vil helst bruge hele dagen på at tale om og kigge på hunde. Men helst ud ad vinduet på sikker afstand. Far derimod vil gerne have Leonard med i parken og hilse på alle de søde hunde. Leonard er så bange for hunde, at han til sidst selv ønsker at blive en stor stærk hund…

En humoristisk og livsbekræftende fortælling om at vove pelsen, selv om man er bange, fyldt med børnefamiliens små hjemmestrikkede ritualer og skøre momenter.

"Mit teater formår i den grad at skabe en tryg og varm atmosfære, hvor selv det mest skeptiske børnehavebarn må overgive sig og nyde fantastisk kultur i børnehøjde."
Selve forestillingen ramte lige ind i børnenes livsverden og kan kun anbefales på det varmeste til alle børnehaver."
Sine Beier Pedersen - Børnehaven Skovtrolden 

"Hvem der var en stor og stærk hund..."

"Mit Teater og dramatiker Tine Grauengaard har med 'Hvis jeg var en hund' -  frit efter forfatteren Wolf Erlbruchs historie' Leonard' - produceret en fin forestilling om en angribelig hverdagsangst.

På scenisk sjov og moralsk finurlig vis vender historien perspektivet om, så Leonard, der er frygtelig bange for hunde, selv bliver til en hund og herigennem opdager, at de slet ikke er så farlige, som han går og bilder sig ind..." 

"Tine Grauengaard, der foruden at have dramatiseret også spiller Leonard, mestrer med sine enorme udtryksfulde øjne og sitrende kropsholdning at kommunikere den skræk, Leonard føler - selv ved sin fars imiteret hund - helt ud til bagerste række. Samtidig får Hans Nørregaards instruktion vredet hver en dråbe grotesk morsomhed ud af Rasmus Reiersens uhæmmede og savlede hundeparodi, der foruden at more det yngste publikum også kan minde de ældre om, hvilke vanvittige midler voksne sommetider griber til i opdragelsens hellige navn." "..Grauengaard fascinerer forestillingen igennem, fordi hun så præcist kan forvandle sin voksne kvindekrop til en troværdig og livagtig lille dreng, netop i øjenhøjde med forestillingens målgruppe."

"'Hvis jeg var en hund' får på sjov og rørende vis fortalt en historie om, hvordan det vi frygter, kan være det samme, som det vi ønsker og hermed vist, hvordan vejen til det sidste kan gå gennem det første." 

"der vil givetvis være meget sjov at gå på opdagelser i for de yngste i både skuespil og kostumer, mens de ældre kan tage noget med fra den sjove og tankevækkende historie." 

"For en, der som barn selv har gennemlevet hunderædslen, går iscenesættelse og tematik her ganske enkelt op i en højere enhed. "

Af: Betina Rex, Teateravisen

Medvirkende: Rasmus Reiersen og Tine Grauengaard

Instruktion: Hans Nørregaard

Manuskript: Tine Grauengaard frit efter Wolf Erlbruch

Komponist og lyd: Johannes Asbjørn Eberl Smed

Dramaturg: Jane Rasch

Scenografi: Hans Nørregaard og de medvirkende

Producent: Mit Teater

Alder: 3-9 år

Varighed: 35 minutter

PÅ PLAKATEN


Fortælleteater. Alene på scenen fremfører André Andersen Astrid Lindgrens gribende eventyr.. Aldersgruppe fra 8 år.

Køb medlemskab og få abonnementspris, hvis du bestiller billetter til mindst 3 voksenforestillinger. Der skal købes ét medlemskab pr. abonnent.

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.