program


Oh, Josephine
9

Oh, Josephine

Da verdensstjernen, sangerinden og danseren Josephine Baker lander i 1928, bliver Danmark aldrig det samme igen. Musikforestilling om en brydningstid, hvor grundværdier udfordres. Introduktion kl. 18.30
 Læs mere

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Onsdag, 20. September 2023 19:30

Kampen om magten

I juni 1928 lander et fly fra Paris på dansk jord med verdensstjernen, sangerinden, danseren og det feministiske ikon Josephine Baker. Herfra eksploderer den danske kulturkamp og Danmark bliver aldrig det sammen igen.

Parallellerne mellem 1920’erne og vores samtid i 2020’erne er rystende. Retorikken er måske nok ændret, men grundlæggende står vi som samfund over for mange af de samme udfordringer; efterdønningerne fra en dødelig epidemi, økonomisk ustabilitet, spirende nationalisme, heftige køn- og racediskussioner, stigende flygtningestrømme og ikke mindst udsigt til en potentiel ny verdenskrig på europæisk jord. I 1920’erne styrede samfundet direkte mod afgrunden, i 2020’erne har vi stadig mulighed for at lære af historien og handle.

OH, JOSEPHINE er en nyskrevet musikforestillingen om Danmark i fortid og nutid. Med en blanding af nykomponeret jazz og 1920’ernes ikoniske musik følger forestillingen den amerikanskfødte franske danser og sangerinde Josephine Bakers besøg i København. Vi er med til hendes koncerter, og ser hendes venskaber og dybe konfrontationer med den danske kulturelite. Vi følger i Bakers musikalske spor og portrætterer de bølger, hun satte i gang med sin hudfarve, køn og optræden på de danske varietéscener. Publikum kommer med på en rejse fra 1928 og helt frem til 1945, hvor alle aktører i den danske kulturkamp enten er blevet radikaliseret, paralyseret eller udslettet af den hærgende verdenskrig.

Et skelsættende besøg for den danske kultur
I 1920’ernes København ulmer et kommende opgør mod stort set alt fra den verden, vi kender. Med skuespilleren Lulu Ziegler, den transkønnede maler Lili Elbe, den feministiske forfatter Agnes Henningsen og hendes søn P.H. går de kulturradikale bevægelser i kamp for den totale frisættelse af det nye frie menneske. På den anden side værner den kristne sædelighedsforening Virgilia om de danske kristne nationale og konservative interesser. Foreningens talsmand Einar Egede vil sikre landets moralske velbefindende ved at udøve total censur overfor alt, hvad der har seksuelle undertoner og mener, at Bakers blotte tilstedeværelse i København er en skændsel.

Midt i alt dette står en gruppe unge musikere med ikoner som musikeren Leo Mathisen, Karin Jönsson og Svend Asmussen klar til at erobre den danske musikscene med inspiration fra metropolerne Berlin, Paris og New York. Et musikalsk opgør med fortidens romantiske heltedyrkelse er under opsejling. Nu skal musikken være legende, improvisatorisk, og dyrke det frisættende, absurde og levende i mennesket. I denne kulturelle krudttønde lander der i juni 1928 et fly fra Paris med verdens første farvede verdensstjerne; sangerinden, danseren og det feministiske ikon Josephine Baker. Herfra bliver Danmark og den danske kultur aldrig den samme igen.

Medvirkende: Malou Takibo, Luise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller og Rolf Hansen

Komponist: Marie Louise von Bülow

Dramatiker, forfatter: Thomas Markmann

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Scenograf: Mona Møller Schmidt

Kreativ producent: Christine Worre Kann

Producent: Det Flydende Teater

Varighed : 75 minutter

Introduktion kl. 18.30 v/ museumsinspektør Rikke Rottensten

 

PÅ PLAKATEN


ENERGI

Forestil dig et atomkraftværk i Danmark. Forestil dig at det ligger i din baghave......!.

"Energi er en yderst vellykket ungdomsforestilling, der er lige til at smide på pensum i samfundsfags-, dansk-, historie- eller fysikundervisningen.…

Oplev et musikalsk og muntert højskoleophold i Velling med forestillingen METER I SEKUNDET, baseret på Stine Pilgaards bestseller. I Folketeatrets…

Nihilisten Marsault involveres efter sin mors begravelse i begivenheder, der fører til arrestation og retssag for mord. Musik og humor…

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT ROSKILDE TEATER
 

Mail: info@roskildeteater.dk

Telefon: 23 96 72 05

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.